Adding Providers
Adding Providers
Finding
Denne side er vigtig, fordi den viser hvornår Lisa bør bruge Hermes’ eksisterende provider-mekanismer i stedet for at bygge unødvendig model-routing selv.
What it is
Siden forklarer, hvordan man tilføjer nye model providers i Hermes. Den skelner mellem simple OpenAI-kompatible providers, som ofte kan løses med custom provider eller provider-plugin, og native providers, som kræver adapter, ny `api_mode`, testdækning og CLI-wiring. Den vigtigste pointe er: byg kun en indbygget provider, hvis der er behov for bedre UX, OAuth, modelkatalog, aliases eller ikke-OpenAI API-format.
Should we use it?
Use later. For Lisa’s Hermes+n8n+LangGraph mission bør vi først bruge eksisterende providers, custom provider-konfiguration og plugins, før vi rører Hermes core. Siden er især relevant, hvis vi senere vil gøre en ny modeludbyder til en stabil del af operativsystemet med fallback, CLI-valg, auxiliary models og token-budgettering. Lige nu er den mest værdifuld som beslutningsregel mod overbygning.
Recommendation
Brug denne side som fast gate før enhver ny provider-idé: hvis udbyderen er OpenAI-kompatibel, start med custom provider eller plugin; kun native/OAuth/komplekse providers må foreslås som core-ændring.
Use now
- Når Lisa tester en ny OpenAI-kompatibel modeludbyder via base URL og API-key.
- Når en model skal vurderes som eksperimentel, fallback eller kandidat til primary.
- Når n8n eller LangGraph skal kalde samme modelstack uden at Hermes core ændres.
- Når vi skal dokumentere, hvorfor en provider ikke bør bygges som custom integration endnu.
Do not use / wait
- Vent med core provider-ændringer, hvis custom provider eller plugin løser behovet.
- Brug ikke native provider path uden klar evidens for ikke-OpenAI API-format, OAuth eller token-refresh.
- Tilføj ikke providers bare for model-shopping; det skaber vedligehold, tests og auxiliary-routing arbejde.
- Rør ikke auth, runtime, CLI og adapter-lag uden plan for test, smoke test og public-safe docs.
Public page note
Hermes bør behandle nye modeludbydere som et governance-spørgsmål: brug den letteste native mulighed først, og byg kun first-class provider-support når UX, auth eller API-format kræver det.